Mandag d. 7. maj lyder startskuddet til Brugsens nye løbefællesskab med Mads Hansen i spidsen. Mads står klar til at vise dig, hvad en god løbetur i godt selskab kan gøre for dig.

Gratis og lokal løbetræning for alle

Mads er Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, og han er endvidere uddannet løbetræner v. Hechmanns basis-løbetræneruddannelse. Mads er initiativtager for et lokalt løbefællesskab for alle i Fensmark og omegn. Til en start vil der mandag kl. 17.00 og torsdag kl. 19.00 være fælles løbetræning for begyndere, hvor alle – uanset niveau – kan være med. Tirsdag aften kl. 19.00, er der mulighed for at tage med på en lidt længere løbetur for mere rutinerede løbere. Efter alle træningspas byder vi på en flaske vand og et stykke frugt.

“Jogging er meget godt. Det er godt for dine ben og dine fødder. Det er også godt for jorden. Det får den til at føle, der er brug for den.” – Charles Schulz, (1922-2000) tegneserieforfatter

Ernæring og træning

Mads har været ansat i Fensmark Brugsforening siden 2005, og fremover vil han ikke længere have sin gang på butiksgulvet. Vi vil gerne hjælpe dig til at opretholde en sund livsstil.

I den forbindelse vil Mads tilbyde kost- og træningsvejledning til en fordelagtig pris for Fensmark Brugsforenings medlemmer. Initiativet bliver igangsat i løbet af sommeren. Følg med på Facebook, på hjemmesiden og i vores nyhedsbreve for mere information!