Da vi 1. januar i år skiftede fra SuperBrugsen til MENY gjorde vi det, fordi vi mente, at det var til fordel for vores forretning og kunder.
Vores rødder i brugsbevægelsen går næsten 150 år tilbage, og det har vist sig at have større betydning, end vi havde forestillet os. Det tager vi nu konsekvensen af – og vender tilbage til SuperBrugsen og Coop pr. 1. januar 2019.

Det betyder, at du igen i det nye år kan få:

  • Alle de klassiske Coop-varer: Änglamark, Cirkel kaffe, Thise m.fl.
  • Coop-medlemskabet med fordele i form af bonus, partnerfordele og medlemstilbud
  • Samvirke vil igen være til at få gratis for medlemmer hver måned i butikken

Vi lytter til vores kunder

Vi har eksisteret siden 1875. Det har kun kunnet lade sig gøre ved, at vi har lyttet til vores kunder. De seneste måneder har budskabet været meget klart: Vores kunder savner mange af de varer, de er vant til at købe. Det har vi valgt at reagere på.
Alle de medarbejdere, du kender, vil selvfølgelig fortsat være her, og den gode service vil være uændret.

MEDLEMSPROGRAM

Fra 2019 vil du igen få mulighed for at blive medlem af Coop med Fensmark Brugsforening som tilhørsbutik. Nærmere information kommer direkte til dig i det nye år. Vores medlemmer, som har opsparet dividende i 2018, vil få den udbetalt i februar 2019, som tidligere meldt ud. Vi har lavet en oversigt over de spørgsmål, som vores kunder må have i forbindelse med medlemsprogrammet. Siden vil løbende blivet opdateret og du finder den her.

Vi har naturligvis fuld forståelse for, at hele situationen kan give anledning til mange spørgsmål. Du er selvfølgelig meget velkommen til at vende tilbage til os i butikken eller ved at skrive til os her.

Hans Larsen udtaler sig om beslutningen.